Kunstkonserveringens historie

Et stigende konserveringsbehov

Indtil ca. 1970 udførte konserveringsværkstedet på Statens Museum for Kunst mod betaling lejlighedsvis konservering for de statsanerkendte museer i hele landet - så vidt det var foreneligt med opgaverne for museet. Dette kunne dog kun ske i yderst begrænset omfang, ligesom ordningen alene omfattede konservering af malerier. Aarhus Kunstmuseum ansatte derfor i slutningen af 1960'erne en konservator, som varetog konservering for museet og tillige på honorarbasis løste enkeltopgaver for andre museer. Men denne ordning var heller ikke i overensstemmelse med behovene hos de øvrige statsstøttede museer, ligesom også andre materialekategorier end maleri fortsat var uden konserveringsmuligheder.

Fælleskonserveringens oprettelse - kunstkonservering på landsplan

I takt med at niveauet for konservering af kunst i Danmark højnedes, hvad der blandt andet viste sig gennem oprettelsen af Konservatorskolen, besluttede en lille snes af de statsanerkendte kunstmuseer derfor i 1978 at oprette og i fællesskab drive et landsdækkende konserveringsværksted. Det skete ved, at værksted og personale på Aarhus Kunstmuseum overgik til den nye institution, der tillige blev i stand til at udvide medarbejderstaben og foretage nødvendige investeringer i apparatur og faciliteter. Mange gode grunde talte for at samle kunstkonserveringen på landsplan. Malerikonservering kræver ikke blot en række kostbare tekniske faciliteter, men også en betydelig viden om de enkelte perioders og kunstneres teknik, materialebrug og æstetiske opfattelse. Ved at samle arbejdet i ét værksted sikredes på den økonomisk set fordelagtigste vis et teknisk tilfredsstillende niveau og en akkumulering af viden om de enkelte kunstværker og kunstneres specifikke karakter.

Afdeling Øst oprettes

I 1986 etableredes endnu et værksted under Fælleskonserveringen. Under navnet Afdeling Øst blev det oprettet i Helsingør i nogle lokaler ved Kronborg. Etableringen skyldtes bl.a., at pladsforholdene på Aarhus Kunstmuseum ikke tillod konservering af store formater, samt at kredsen af tilknyttede museer og institutioner var vokset til det dobbelte. Ved projekteringen af det nye ARoS, Aarhus Kunstmuseum, har Fælleskonserveringens afdeling Vest fået lokaleforhold, der dér også muliggør håndtering af store formater.

Et ønske om flere konserveringsværksteder

Denne nye konserveringsordning for kunstmuseernes vedkommende mødte i begyndelsen administrativ modstand fra forskellig side, idet man på andre museums- og konserveringsområder havde forestillet sig oprettelsen af 14 amtskonserveringsværksteder. Imidlertid anerkendtes det efterhånden, at den organisation, som kunstmuseerne havde skabt, både økonomisk og fagligt langt bedre kunne varetage opgaverne end mindre værksteder med begrænsede tekniske faciliteter og mindre faglig udviklingskompetence på de særlige områder, som konservering af kunst omfatter.

Fælleskonserveringen blev en succes

Gennem betaling af faste medlemsbidrag fra de tilknyttede institutioner fik Fælleskonserveringen sikret en væsentlig del af det økonomiske grundlag for sit virke, der suppleres med indtægter fra løsningen af ad hoc-opgaver på honorarbasis. I 2001 ændredes Fælleskonserveringens organisationsform til en almennyttig forening, idet det økonomiske grundlag forblev ved faste medlemsindbetalinger.Fælleskonserveringen udviklede sig over årene, og samlede en medarbejderstab af stor faglig kompetence og ekspertise. Gennem årene har værkstederne foretaget en stadig videreudvikling af viden og kunnen. Siden stiftelsen har Fælleskonserveringen ikke blot løst et tusindtal af opgaver for de tilknyttede statsstøttede kunstmuseer men også for en lang række statsanerkendte kulturhistoriske museer, de statslige kunstmuseer, Statens Kunstfond, Boligministeriet og andre offentlige institutioner.

Kunstkonserveringen - en fremtidssikret struktur for bevaring af kunst

Det tidligere navn, Fælleskonserveringen, fortalte nok om foreningsdannelsen, men virker ikke så inviterende i forhold til den omverden, værkstederne også meget gerne modtager opgaver fra. Efter research og mange drøftelser mv. faldt valget på "Kunstkonserveringen" - som rummer historikken ved at lægge sig tæt til det nuværende, men uden på samme vis at signalere lukkethed omkring det eksisterende fællesskab alene. Desuden sætter det nye navn arbejdsfeltet - kunsten - i fokus, hvilket forhåbentligt gør os lettere at finde for eksterne parter. Navneskiftet trådte i kraft pr. maj 2014. Det er for kunstmuseerne af afgørende betydning, at den landsdækkende struktur, der gennem en lang årrække er blevet videreudviklet, kan bevares uanset kommende ændringer i opgavefordelingen mellem staten, regioner og kommuner. Kunstkonserveringens eksisterende løsningsmodel for et landsdækkende samarbejde svarer til, hvad der på andre samfundsområder diskuteres som mulige fremtidige løsninger. Der er i Kunstkonserveringen sikret nær indflydelse for og kontakt til brugerne, der deltager direkte i finansieringen, samtidig med at man optimalt kan udnytte viden og store besparelser. Det er overordentligt vigtigt for opfyldelsen af kunstmuseernes forpligtelser til bevaring af deres samlinger, at denne organisationsform med koordinering på landsplan opretholdes, gerne med en styrkelse af det økonomiske grundlag."

Anne Højer, Bestyrelsesformand

Tilbage til OM KUNSTKONSERVERINGEN

Tilmeld nyhedsbrev