Mission

Vores mission er at styrke bevaring af kunstværker i Danmark og at tilbyde den nyeste konserverings- og bevaringsekspertise inden for de materialegrupper, som kunsten repræsenterer på de danske kunstmuseer. Det gør vi gennem rådgivning, præventive foranstaltninger, konservering og restaurering samt forskning og tilsyn med samlinger og bygninger.

Vision

Kunstkonserveringens vision og overordnede ambitioner er: At medvirke til en fornuftig prioritering af de bevaringsindsatser, som er realistiske at gennemføre for at bevare Danmarks kulturarv. At have fokus på udviklingen inden for vores faglige speciale samt tiltrække og udvikle en medarbejderstab med stor faglig kompetence og ekspertise.

Værdigrundlag

Høj kvalitet og specialiseret viden inden for kunstkonservering er grundlaget i vores arbejde, og et godt samarbejde i tæt dialog med vores medlemmer og eksterne kunder er nøglen til gode resultater.

Vi arbejder målrettet med de opgaver, vi skal løse, og skaber gennem faglig viden og fleksibilitet det fornødne overblik til at vurdere problemstillinger og løsningsmodeller, så vi kan opnå de bedste resultater.

Etiske regler og standarder

Kunstkonserveringen arbejder ud fra etiske regler og standarder, som de er formuleret af E.C.C.O. (Confederation of Conservator-Restores' Organisations), www.ecco-eu.org, samt ICOM (International Council of Museums), www.icom.museum.


Tilbage til OM KUNSTKONSERVERINGEN

Tilmeld nyhedsbrev