Bjørn Nørgaards kartoner klargøres til museumslivet på KØS
Dronningens kartoner klargøres til museumslivet
Bjørn Nørgaards kæmpe kartoner til gobelinerne om Danmarkshistorien havde afsluttet deres oprindelige funktion. De havde været anvendt som skitser for væverne i Frankrig og skulle nu klargøres til deres fremtidige bolig på KØS - Museum for Kunst i det offentlige rum.
Gobelinerne om Danmarkshistorien var en gave til Dronning Margrethe II´s 60 års fødselsdag. De ialt 17 gobeliner blev ophængt på Christiansborg Slot d. 16 april 2000. Til frembringelse af gobelinerne havde Bjørn Nørgaard udarbejdet et enormt skitsemateriale, heriblandt de store kartoner, der blev doneret til KØS.
Kunstkonserveringen fik i 2001 til opgave at ”klargøre” alle 17 kartoner samt udvalgte skitser til udstilling, transport og opbevaring.
Fra væven til konservator
Kartonerne består af op til 5 baner kraftig karton, der er føjet sammen med en lærredstape (den største, Adelsvældet, er ca. 4 x 7 m.). Billedmaterialet er optegnet med blyant og farvelagt med gouachefarve. Under selve vævningen har væverne, alt afhængigt af hvilket værksted vævningen foregik på, anvendt varierede væveteknikker. Kartonerne har ved begge teknikker været hængt op under væveprocessen. For nogle kartoners vedkommende har de hængt bagved væveren hvor væveren, takket være et spejl bag kædetrådene på trenden, kunne overføre den farvelagte karton til den vævede gobelin.
Efter brug på væveriet ankom kartonerne og de mange hundrede skitser til Kunstkonserveringen. På trods af at de var forholdsvis nyproducerede, var der jo tale om arbejdsskitser, og de var derfor yderst smudsige, fedtede, revnede og nødtørftigt lappede med tape. Der var mange huller og ridser i overfladen.
I papirbanernes sammenføjninger løftede papiret sig kraftigt, da lærredstapen ikke havde styrke nok til at holde kanterne plane. De krævede alle en kærlig hånd, så de bevarede skitsepræget, men ikke så lasede ud når de skulle udstilles.
Vores arbejde med skitserne – konserveringsprocessen
Opgaven med de meget store skitseformater krævede mange mand. Og pladsmæssigt var det kun muligt ved at beslaglægge en del af malerisektionen i en længere periode. Selve arbejdet på Kunstkonserveringen bestod først og fremmest i at rengøre forsiderne og kanterne på skitserne. Derefter kunne papirbanerne sammenføjes på ny. På bagsiden blev påsat en bred kraftig karton, der var identisk med originalkartonen. Flænger og ustabile restaureringer blev ligeledes stabiliseret.
Montering af skitserne
En del af opgaven bestod i at montere kartonerne til udstilling. Museet ønskede, at det skulle være en meget diskret montering uden nogen form for prydramme o. lign. Samtidig skulle kartonerne være delvis mobile, så de kunne afmonteres og transporteres. Det blev besluttet, at monteringsformen delvist skulle være en maleriløsning. Den utraditionelle opspændingsform bestod i at klæbe skærfede ekstrakanter i form af polyesterlærred på kartonens kanter. Herved var det muligt at opspænde kartonen på en traditionel blændramme. I stedet for stifter benyttede vi velcro til at fastgøre den opspændte karton. Det skyldes, at velcro er stærkt, men samtidig fleksibelt ved en evt. ommontering.
På museum - udstilling af skitserne
Ved store monteringsopgaver støder man ofte ind i forhindringer og tvivlsspørgsmål. I dette tilfælde blev etikken omkring udstilling af skitser belyst flere gange undervejs. Skitserne er jo oprindeligt udformet som et arbejdsredskab. I samråd med museet valgte vi en passende fri kant på 5 cm hele vejen rundt om motiverne. Kanten skulle være synlig for beskueren. De første kartoner var ikke afskåret i kanten, så der var rigelig papirkant. Men vi stødte senere på kartoner, der tidligere var blevet beskåret ret tæt til motivet – helt op til 1 cm fra motivkanten.
Det bevirkede, at lærredskanten på disse kartoner blev synlig. Og det var ikke umiddelbart meningen. Opdagelsen blev diskuteret: Skulle man indfarve kanten på disse, så den lignede de andre? Eller komplettere med karton svarende til originalkartonen? Eller skulle man lade skitsen være skitse og derved understrege skitsepræget og værket som arbejdsredskab? Det blev besluttet i samråd med museet at følge linien, hvor skitserne til en vis grad skulle bevare deres originale præg som et arbejdsredskab.
Derfor ville det være naturligt at acceptere variationerne i det æstetiske udtryk. Resultatet blev i sin helhed meget flot, og kartonerne hænger nu til offentligt skue på KØS- Museum for kunst i det offentlige rum, på øverste etage.