Nyheder

Restaureringen af Frederiksberg Kirke

I forbindelse med en omfattende renovering af Frederiksberg Kirke, har Kunstkonserveringen forestået den spændende opgave med restaureringen af kirkeinventaret.

I forbindelse med en omfattende renovering af Frederiksberg Kirke, har Kunstkonserveringen forestået den spændende opgave med restaureringen af kirkeinventaret. Altertavlen (prædikestol alteret) formodes udført af Christian Holfelt og Johan Christopher Hübner, der var henholdsvis håndværker og billedhugger. Altertavlen kan dateres til 1733, men har siden da gennemgået flere ombygninger og genopmalinger. Altermaleriet af C.W. Eckersberg kom først til i 1841.

Altertavlen var før behandling skæmmet af et tykt lag overfladesnavs, der lå som et slør og dæmpede alle farver. Særlig koncentreret var snavs-laget på alle de vandrette flader samt i partiet over alterbordet og omkring prædikestolen, hvor stearinlys havde sodet overfladerne til. Der fandtes ligeledes både stænk og dråber af stearin på dette centrale parti. Overalt på altertavlen sås desuden større og mindre op- og afskalninger i farve- og grunderingslag samt i forgyldninger.

Disse ustabile partier var dog særlig udtalte på de to engle og på vaseopsatserne øverst på altertavlen, hvor krympninger i træet havde forårsaget et slip mellem det bærende underlag(træet) og de overliggende grunderings- og farvelag. Der sås dog også større opskallede partier andre steder på altertavlen, særligt på de skråtstillede pilastre. Endelig sås mange steder på altertavlen mere eller mindre skæmmende overmalinger/retoucher, og flere sekundære overfladebehandlinger havde fået den nederste del af altertavlen til at fremstå mørkere end den øverste del.

Detalje af engel før
- og efter

Sikring af altertavlen

Alle ustabile forgyldninger og farvepartier blev sikret med forsidesikringspapir. Herefter var det muligt at fjerne alt det løse overfladesnavs fra altertavlen med en blød modler og en støvsuger. Engle og vaseopsatser blev demonteret fra deres oprindelige placering, pakket ind bobleplast og transporteret til konserveringsværkstedet, hvor de blev behandlet. For at fjerne det sidste lag snavs, der sad bundet i overfladen, blev der anvendt opløsningsmidler. De marmorerede flader og profilled var lokalt følsomme overfor en vådrensning, og rensemetoden blev justeret fra område til område.

Fastlægning af ustabile farvepartier

Forsidesikringen blev indledningsvis fjernet fra opskalningen med en fugtig svamp. Herefter blev der introduceret et konsolideringsmiddel med pensel langs de eksisterende revnedannelser. Umiddelbart efter blev farvelaget lagt ned i sin oprindelige position med et let tryk fra en varmespartel. Der blev varmet på farvelaget gennem silikonepapir, indtil det havde kontakt med det bærende underlag. I de tilfælde, hvor der var tale om blæredannelser blev konsolidanten introduceret med en kanyle gennem forsidesikringspapiret.

Komplettering af åbne samlinger, svindrevner, lakuner og afskalninger

Flere steder sås der åbne samlinger. I de bredeste samlinger, hvor et udkitningsmateriale ikke var tilstrækkeligt, blev der indledningsvis ilagt et stykke balsatræ. Herefter blev der kittet og retoucheret oven på træet. Ustabile dele af træværket blev sikret forinden med PVAc-lim.

En samling kompletteret med balsatræ,
kittet og endelig retoucheret


Alle afskalninger og større lakuner blev kompletteret med et fleksibeltudkitningsmateriale. Der blev anvendt tørpigmenter til indfarvning. Samlinger og svindrevner blev ligeledes kittet. Smuldrende uoriginale kompletteringer blev fjernet mekanisk og kittet.

Retouchering

Alle kompletteringer blev retoucheret fuldt integreret med aldehyd fernisfarver (Gamblin Conservation Colors). I de tilfælde, hvor det ikke havde været muligt at bortrense ældre skæmmende retoucher/overmalinger uden ikke også at beskadige det underliggende originale farvelag, blev de senere tilføjelser blot dæmpet med fernisfarver. På de sorte sokkelpostamenter blev der retoucheret med akrylfarver (Lascaux Artists akrylfarver). Retouchering af afskalninger og lakuner i de forgyldte profilled blev gennemført med guldbronzepulver bundet i bleget schellak.

Retouchering af alteret

Overfladebehandling

Efter endt behandling fremstod de behandlede partier ensartede i overfladeglans. Da farvelagene heller ikke virkede udpinte, blev det besluttet ikke at give altertavlen en afsluttende overfladebehandling. Dette dog med undtagelse af de to sokkelpostamenter, der dels havde mange skader, og dels fremstod noget uensartet i deres udtryk. En overfladebehandling her vil desuden også beskytte denne del af altertavlen, eksempelvis i forbindelse med rengøring i kirken.

Det færdigbehandlede alter

Guds øje

Maleriet på undersiden af lydhimlen gengiver Guds øje, der symboliserer Guds alvidenhed og allestedsnærværelse. Øjet er malet i den ligesidede trekant, der symboliserer Fader, Søn og Helligånd. Trekanten fremstår på en baggrund af solstråler, der udgøres af bladguld. Resten af motivet er udført i en mager oliefarve eller i en temperateknik. Maleriet var før behandling skæmmet af et tykt lag overfladesnavs. Farvelaget var stærkt opskallet, og der sås en del blæredannelser, da brædderne, som maleriet er malet på, er krympet.

Guds øje efter behandling

Krympningen havde endvidere skabt en større svindrevne midt gennem motivet. Farvelaget blev indledningsvis fastlagt med MFK, der dels blev introduceret med pensel gennem de åbne revner, og dels med kanyle gennem blæredannelserne. Efter at konsolidanten var introduceret, blev farvelaget lagt ned med varme og et let tryk fra en varmespartel. Sideløbende med fastlægningen blev maleriet renset forsigtigt med vand tilsat et par dråber detergent. Da alle ustabile farvepartier var fastlagt, blev hele overfladen renset igen med vand tilsat et par dråber ammoniakvand. Dette fjernede det sidste sorte lag snavs, der hovedsageligt bestod af sod, der sad bundet i overfladen.

Da maleriet var blevet renset, blev det påført en tynd opløsning af dammarfernis. Herefter blev afskalninger og større lakuner i farvelaget og guldet udkittet med latexspartelmasse. Også den større svindrevne midt igennem maleriet blev kittet med latexspartelmasse. Alle udkitninger blev retoucheret med aldehyd fernisfarver (Gamblin Conservation Colors). På flere af strålerne manglede der bladguld. Det tabte guld blev genskabt med 23 ¾ karat bladguldlagt i bleget schellak. Guldkompletteringernes glans blev efterfølgende dæmpet med endnu et tyndt lag bleget schellak og retoucheret med enkelte streger i aldehyd fernisfarver.

Kunstkonserveringen har endvidere forestået restaureringen af søjlerne i kirken samt indgangen ved våbenhuset.