Konservering af en mobil skulptur

04.Aug 2014

Paul MacCarthy: ”Alpine Man” , 1992.


Skulpturen forestiller en mand i naturlig størrelse, der har kønslig omgang med en kæmpe egetræstønde. Den monotone bevægelse havde bragt manden i en trist forfatning.

Introduktion

Den mobile skulptur,“Alpine Man” er udført af den amerikanske kunstner Paul McCarthy i 1992. Værket kom til Danmark i forbindelse med udstillingen Mennesket på Kunstmuseet Arken. Det er udlånt af Jack Helgesen i Oslo

Beskrivelse af skulpturen

Skulpturen forestiller en midaldrende mand i naturlig størrelse, der har kønslig omgang med en kæmpe egetræstønde. Manden står let bukket i knæene, med sine lederhosen nede om knæene og læner sig mod tønden. Med hænderne holder han fast i tøndens øverste del, mens underlivet bevæger sig frem og tilbage. Mekanismen fungerer i kraft af et metalrør, der er fæstnet fra mandens underliv og ind i tønden. I tønden er anbragt en elektrisk drevet maskine. Når maskinen tændes, bevæges mandens underliv rytmisk og stødende mod tønden. Manden er iklædt tyrolerhat, snavset hvid langærmet skjorte, grønne lederhosen, uldsokker og fjeldstøvler af skind. Hans hoved er støbt i indfarvet polyuretan gummi og fyldt med skumgummi. Til overkrop er genanvendt en gammel udstillingsgine, fremstillet i træ med bøjelige metalled. Hofter og lår er udført i skumgummi og bemalet med indfarvet polyuretan gummi. Til ben har kunstneren ligeledes genanvendt benene fra en udstillingsdukke.

Tidligere restaureringer af skulpturen

Allerede i 2000 udførte konservator Christian M. Sheidemann i Hamburg en gennemgribende konservering af værket. Ud fra hans konserveringsrapport fremgår det, at figuren var fysisk kollapset. Den gentagne og monotone bevægelse havde medført, at manden havde pådraget sig et decideret ”hofteskred”. Efter 8 års fornøjelser kunne hofterne ikke mere bære overkroppen. Dr. Sheidemann konkluderede, at en gennemgribende operation var uundgåelig. Tyrolerens krop havde talt sit utvetydige og klare sprog. Hvis han ikke i fremtiden lærte mådehold, ville man en skønne dag være nødt til at slukke for afbryderen.

Da værket kom til Kunstkonserveringen

Det var et trist syn, der mødte os, da værket ankom til Kunstkonserveringen. Alpemanden kunne ikke længere holde sig oprejst ved egen hjælp. Hans højre arm var gået løs ved skulderen og hang slapt ned. For at undgå at han helt sank sammen, havde man viklet en støttebandage omkring mandens ryg og tønden.

Vores arbejde med skulpturen – konserveringsprocessen

Efter en nærmere inspektion af værket besluttede vi, at den energiske tyroler skulle på operationsbordet. Her blev følgende indgreb foretaget: Hovedet blev afmonteret. Herefter blev en masonitplade fra en tidligere operation aftaget, da den anvendte silikone ikke var hærdet. I stedet blev en metalplade fastgjort indvendigt med polyuretan skum. Som erstatning for det stykke ståltråd, der havde fastholdt mandens ædlere dele til tønden, blev anvendt en justerbar wire. Skuldrene, der var meget beskadiget med kraftige revner og afslåede stykker, blev stabiliseret indvendigt fra med glasfiber. Herefter kunne armen igen fastgøres. De gentagne bevægelser havde medført, at figurens "hud" flere steder var sprækket. Derved kom den underliggende skumgummi til syne. Fænomenet var især udtalt omkring hofterne. Til udfyldning af revnerne blev anvendt indfarvet polyuretan gummi. En søjlelignende motor, der mest af alt gav associationer til en af Storm P.'s vidundermaskiner, med tandhjul, kæder, svingarm osv., var fastgjort til tøndens bund. Det viste sig imidlertid, at motoren havde visse startvanskeligheder. Det betød, at manden ikke som tiltænkt begyndte at bevæge sig, når motoren blev tændt. I stedet hørtes en kraftigt brummende lyd fra tønden. For at aktivere motoren var man derfor nødsaget til at kravle ned i tønden og skubbe til sving-armen. Denne besværlige proces blev ikke udbedret inden for den begrænsede tidsfrist.

Afslutning

Som beskrevet herover krævede igangsættelse af installationen visse besværligheder. Under udstillingen Mennesket på Arken så man derfor kun meget sjældent den utrættelige tyroler i fuld funktion. Det var ganske enkelt for besværligt at skulle kravle ned i tønden, hver gang motoren skulle igangsættes.

Tilmeld nyhedsbrev