Konservering af skydeskiver fra Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab
Restaurering af skydeskiver fra Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab
Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab er en af de ældste eksisterende foreninger i Danmark. Dets historie kan spores helt tilbage til 1443, men selskabet har formentlig eksisteret endnu længere. Medlemsprotokollen har fra begyndelsen omfattet størstedelen af den københavnske elite med kongefamilien i spidsen. Kvindelige medlemmer af kongefamilien er samtidig de eneste kvinder, der optages i selskabet. Skydeselskabets palæ på Vesterbro i København blev opført 1782-87 for at danne ramme om det traditionsrige og eksklusive selskabsliv som var en af hovedingredienserne i Skydeselskabets aktiviteter. I 1896 blev palæet fuldstændig ombygget i det indre og fra denne tid stammer husets rigt udsmykkede rum, der har dannet ramme om utallige middage og fester. Selskabet har siden 1948 resideret på Sølyst i Klampenborg, hvor de mange gamle traditioner stadig holdes i hævd. Den bygning, der i dag huser Københavns Museum, er oprindeligt opført til brug for Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab. Huset har i Skydeselskabets tid overalt været smykket af selskabets store samling af bemalede skydeskiver. Fra midten af 1700-tallet blev det tradition, at nyoptagne medlemmer af selskabet skulle ”give malt skive”. Motiverne giver tilsammen en fantastisk billedfortælling om København. Mange af motiverne med værksteder, fabrikker, byggepladser og butikker kendes kun fra skydeskiverne. Et lille udvalg af de ældste skiver har altid hængt i loftet i forhallen til Københavns Museum og i 2005 besluttedes det at genskabe ophængningen i det store trapperum, der leder op til museets Festsalen. Et udvalg af skydeskiverne kan beses på Københavns Museum.
Skydeskiverne
I de første årtier blev de oprindelige skydeskiver benyttet som måltavler i forbindelse med skiveskydningen, hvilket tydeligt fremgår af skudhullerne i de ældste skiver. Efterhånden anså man dog skiverne for så værdifulde, at man fra 1811 fik malet en kopi af skiven til selve skydningen. Fra 1821 skød man udelukkende efter hvide skiver. Selve skydningen foregik hver onsdag fra maj til slutningen af september i haven bag palæet, hvor der i dag er børneinstitutioner og legepladser. Den oprindelige have strakte sig helt ned til vandet, men blev i 1886 gennemskåret af Istedgade efter krav fra magistraten. Muren i havens sydende blev rejst af selskabet i 1887 for at beskytte Vesterbros beboere mod vildfarne kugler. Man skød enten efter skive fra det nu nedrevne skydehus, eller efter en udskåret fugl i træ placeret på en ca. 27 meter høj stang i haven. Fra denne såkaldte kongefugleskydning, der samtidig var indledningen på årets hovedfest i selskabet, stammer vendingen: ”at skyde papegøjen”. Vinderen af kongefugleskydningen blev kåret som fuglekonge og udnævnt til selskabets formand i det følgende år
Restaureringsprojektet
Selskabets skydeskiver udgør Danmarks største samling af kunstværker udført i olie på træ. Skivernes tilstand er meget forskellig. Flere skiver har særdeles ustabilt farvelag, andre er skadet i form af stød og skrammer. Konservering af ustabilt farvelag på træ er vanskelig på grund af det faste underlag, som bemalingen er udført på.. Ved fastlægning af farve på træ kan man til forskel fra maleri på lærred ikke indføre bindemidlet fra bagsiden. Bindemidlet kan kun blive indført fra forsiden gennem revner og sprækker i farvelaget. Farvelaget kan imidlertid være ustabilt, uden der er synlige brud eller opskalninger. Der skal således forbores og med injektionssprøjter skal der indføres lim, der herefter skal penetrere ud under farvelaget og fastlægge dette på træpladen. Det kan desuden komme på tale at indføre limstoffer under vakuum for derigennem at få limstofferne ud i alle kroge. Disse processer er meget tidskrævende.