Bjørn Nørgaards ”Drømmeslottet” under akut behandling.
En af de helt store udfordringer for Skulpturkonserveringen har uden tvivl været restaureringen af Bjørn Nørgaards ”Drømmeslottet”. Kunstværket er oprindeligt udført i 1979 som et bidrag til den 15. Biennale i Middelheim, Belgien. I dag forbindes værket med Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg, hvor det har været placeret på den store plæne i skulpturparken.
Før konserveringen – tilstandsvurdering af Drømmeslottet
I slutningen af 2000 blev Kunstkonserveringen af Nordjyllands Kunstmuseum bedt om at udføre en tilstandsvurdering af Drømmeslottet. Værket var på det tidspunkt i en så nedbrudt tilstand, at der var reel fare for, at hele den bærende trækonstruktion ville kollapse og værket styrte sammen.
Dertil kom at værket havde mistet en væsentlig del af sit kunstneriske udtryk: glaspartierne var blevet opaque og uigennemsigtige, flere af de mindre delskulpturer omkring glaspyramiden var enten nedtaget eller nedstyrtet. Ydermere havde keramiktrolden inde i pyramiden tabt sit hoved. Og endelig var glaspyramiden begyndt at fungere som et formidabelt væksthus for diverse planter så som bregner og andre højere plantearter. Konklusionen blev derfor, at en snarlig gennemgribende konservering var absolut nødvendig.
Konserveringen af Drømmeslottet bød på store udfordringer:
Dels var der de rent konserveringsfaglige udfordringer: Værket bestod af et utal af forskellige materialer (granit, marksten, bronze, glas, jern, rustfrit stål, kobber, glasfiber, gips, cement, beton samt diverse træsorter). Dels var der hele nedtagnings- og opsætningsproblematikken: Kunstværket, som er cirka 7,5 meter højt og 6,5 meter bredt, er placeret i en mindre sø/bassin. Tilkørselsforholdene tillod ikke, at man kørte ind på plænen. Derfor var det nødvendigt at nedtage og opsætte Drømmeslottet ved hjælp af en kran. Kranen skulle fra den nærliggende hovedvej løfte værket med en 30 meter lang løftearm. Det stod også meget tidligt klart for os, at en del af de forestående restaureringstiltag skulle udføres af andre faggrupper (smed, sandblæser, glarmester, murer og tømrer). Projektet lignede således i mange henseender et regulært byggeprojekt, – ikke mindst pga. de store udgifter til kranarbejde, underentreprenører og transport. Vi valgte derfor at benytte os af nogle af de planlægnings- og styringsredskaber, som anvendes inden for byggeriet.
Aktivitetsliste og procesdiagram – prioritering af opgaver
For at kunne estimere en pris og beregne en tidsplan for hele konserveringsprojektet, var det nødvendigt at opsplitte projektet i cirka 30 delaktiviteter. Til det formål udarbejdede vi en såkaldt aktivitetsliste. På listen fremgik den enkelte aktivitets anslåede varighed, pris og eventuelle underentreprenører. Derudover udarbejdede vi et procesdiagram med overblik over, hvilke aktiviteter der skulle være afsluttet, før andre kunne starte osv.På baggrund af aktivitetslisten og procesdiagrammet udarbejdede vi den egentlige tidsplan.
Den kostbare kran…
Blandt de aktiviteter der krævede særlig opmærksomhed, var nedtagningen og opsætningen. Først og fremmest skulle den kæmpestore mobilkran bestilles i god tid. Og dertil kom prisen på 10.000 kr. plus 2.500 kroner per påbegyndt time. Hvis projektets økonomi ikke skulle løbe helt løbsk, var det vigtigt, at kranen kunne begynde umiddelbart efter ankomst. Derudover skulle den helst hele tiden have noget at løfte i. Alle forudgående aktiviteter, som kran arbejdet var afhængigt af, skulle være afsluttet ved kranens ankomst. I den forbindelse havde vi stor gavn af såvel aktivitetsliste som procesdiagram og tidsplan.
Konklusion
I det hele taget må vi konkludere, at selvom det ved et så stort og komplekst projekt som konserveringen af Drømmeslottet ikke er muligt at tage højde for alle de problemer som måtte opstå undervejs, og selvom der da også var ting der forløb anderledes end forventet, og både tidsplan og procesforløb måtte korrigeres undervejs, var styringsredskaberne til stor hjælp igennem hele projektet.