Kunstkonserveringen byder Tine Slotsgaard velkommen som ny chefkonservator
”Jeg ser frem til at blive en del af et topprofessionelt team af konservatorer og til en masse spændende opgaver med driften af virksomheden og mange forskelligartede bevarings- og forskningsprojekter. Dertil ser jeg meget frem til samarbejdet med vores medlemmer og øvrige kundekreds, med vægt på at fortsætte de gode relationer og den høje kvalitet som Kunstkonserveringen er kendt for. Som det største landsdækkende konserveringscenter for kunst har Kunstkonserveringen et stort ansvar for bevaring af kunst i Danmark og imødekommelse af de mange krav, som stilles til kunstkonservering i dag og i fremtiden. Jeg glæder mig!” Siger Tine.
Tine Slotsgaard kommer fysisk til at være situeret på Kunstkonserveringens afdeling Øst beliggende på Kronborg. Elizabeth Baadsgaard fortsætter som afdelingsleder på Kunstkonserveringens afdeling Vest i Silkeborg.