Kong Peder klar til 100 års-dagen
Jubilæet og demokratiets indtog i Helsingør blev fejret på behørig vis i byen. Det markeredes også ved, at et maleri af 'Kong Peder', som har levet en noget omskiftelig tilværelse, nu er vendt hjem til Helsingør Museerne efter at være blevet restaureret på Kunstkonserveringen.
Maleriet er udført af den lokale maler Johannes Nørretranders i 1941, men i 1992 blev 'Kong Peder' stjålet fra Helsingørs byrådssal af ukendte gerningsmænd. Flere år senere blev det ved et tilfælde fundet krøllet sammen under en affaldscontainer, stærkt medtaget. I den tilstand blev det bragt til Kunstkonserveringen, og et større restaureringsarbejde blev herefter igangsat for at bringe portrættet til live igen.
'Kong Peder' er nu tilbage på sin plads i Helsingør byrådssal i fin stand.