Hvad tilbyder vi
Kunstkonserveringen dækker alle fagområder indenfor bevaring af kunst.
Vi udfører konservering og restaurering af traditionelt maleri, grafik, tegning, skulptur, vægmaleri, fotografi ligesom komposit kunst, installation mm. Vi tilbyder undersøgelse af kunstværkers bevaringstilstand og rådgivning om magasinering, klimaforhold, lysforhold og hjælp ved katastrofe.
Vi konserverer for størstedelen af alle danske kunstmuseer og desuden for kirker, herregårde, slotte, institutioner, kunsthaller og private samlere. Vi arbejder både med enkelte værker og hele samlinger i små og store formater.
Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud
Kunstnerinterview.dk
Kunstkonserveringen har etableret sitet kunstnerinterview.dk, som er en samling af interviews med danske kunstnere med fokus på bevaring af kunstnernes værker.
Databasen er tænkt som et værktøj til hjælp for konservatorer, museumsfaglige, kunsthistorikere og alle, der arbejder med bevaringen af vores kunst- og kulturarv.
Besøg siden her: kunstnerinterview.dk
Kunstkonserveringen har forestået konservering af centrale malerier i Audienssalen på Frederiksborg Slot, bl.a. loftsmaleriet 'Pietate et Iustitia', med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond og under ledelse af Slots- og Kulturstyrelsen og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Se montering af loftsmaleriet i videoen.

